På Leklem (gnr. 1) nord for Verdalsøra stod den en kirke i middelalderen. «Leiklem k[ircke]» er omtalt i Olav Engelbrektssons jordebok (1533). Kirken ble besluttet nedlagt i 1589: «…iblantt huilcke fire, som ere Aulle, Wdskin, Lyngs och Lechelms kircker findis som icke behoff giøris att holdes her effter wed lige, effterdi de ligge neer op till de andre kircker…»
Gerhard Schøning besøkte området i 1774, og har følgende å melde: «Af den Kirke, som tilforn har været paa Leklem, sees, foruden foromtalte Jærn-Hængsler af Kirkens Dør, endnu en anden Levning af den, nemlig en temmelig stor Grøtsteen, nu indlagt i Gruvsteenen eller Ildstedet, i Bondens daglige Stue, paa hvilken har været udhugget et stort Kors, i ophævet Arbeide. Steenen berettes at have ligget uden for Kirkens Dør; det kan maaskee være skeet, i de senere Tiider: men uden Tvil har den tilforn staaet opreist, ved Indgangen til Kirken, eller paa et andet Sted.» Det skal dreie seg om en gravplate fra middelalderen. Schøning skriver også: «Ved gravning deroppe er der funnet menneskeben på et jordstykke, som før flytningen bruktes til gristrø. Dette stykke ligger fremdeles uopdyrket. Et minne om den gamle kirke har vi også i, at der på gården er en åker, som ennu går under navn av Kirkeåkeren.» Et annet sted skriver Schøning om fornminner på stedet, men ifølge Jan Brendalsmo hos Riksantikvaren er ingen slike synlige i dag.
Kilder og videre lesning:
- Jan Brendalsmo: Kildegjennomgang: Middelalderske kirkesteder i Nord-Trøndelag (Riksantikvaren, 2016), s. 97–98
- Riksantikvarens Kulturminnesøk